Karriere i Byggeri København - Stabsmedarbejder

Vil du være med?
 

Bliv eksperten, der bidrager til en smidig byggeproces

Som stabsmedarbejder bygger du bro mellem lovgivning, politiske dagsordener og konkrete løsninger.

Er dit næste job hos os?

Fold alle ud

Din viden er vigtig

Du er med fra ide til aflevering og kommer helt tæt på de enkelte projekter. 

Du bidrager løbende med din faglige viden og sikrer på den måde en god byggeproces for alle – og i sidste ende bedre byggerier til københavnerne.

Dine opgaver kan være at håndtere juraen i store udbud, have overblikket over vores portefølje eller vejlede ledelsen om økonomistyring, bæredygtighed eller politiske processer.

Samtidig hjælper du projektlederne med at gennemføre byggerierne til den ønskede tid, pris og kvalitet.

Citat

”Det er positivt at arbejde sammen med så mange forskellige fagligheder – uanset om det er jurister, økonomer, projektledere, udviklings- eller bæredygtighedskonsulenter.”

Jonas Bruun Davidsen
Økonom, Byggeri København

Velfærdsbyggeri til alle københavnere

Bliv en del af holdet hos en af landets største bygherrer med i omegnen af 150 igangværende byggeprojekter.

Vi har en samlet projektportefølje på cirka syv milliarder kroner og en årlig omsætning på knap to milliarder kroner.

Sammen med dine kollegaer skaber du offentligt velfærdsbyggeri til store og små københavnere. 

Det kan være skoler, daginstitutioner, idrætsanlæg, botilbud og kulturinstitutioner, som I udfører med høj kvalitet, grønne ambitioner og ved udvikling af bæredygtige løsninger.

Citat

"Jeg har et effektivt samarbejde med mine projektlederkollegaer. Det fungerer godt, at vi sidder sammen og løbende kan sparre om overgangen fra byggeri til drift."

Charlotte Carow
Byggeri til drift-koordinator, Byggeri København

120 nye kollegaer

Vi er en stor arbejdsplads med mange forskellige fagligheder.

Som jurist, økonom, byggeri til drift-koordinator eller udviklings- og bæredygtighedskonsulent er du tilknyttet et fagkontor med kollegaer, der arbejder inden for samme område som dig selv.

I kontorerne ved siden af sidder dine projektlederkollegaer, som du samarbejder med gennem alle byggeriets faser.

Citat

”Møder jeg en udfordring, jeg ikke har oplevet før, har jeg god mulighed for at trække på kollegaer med mere erfaring. Vores gode fællesskab og sparring giver plads til, at jeg kan udvikle mig, lære og tage ansvar i jobbet”

Rasmus Dohouch Poulsen
Jurist, Byggeri København

Udfordringer, der udvikler dig

Nogle af de dine kollegaer har mange års erfaring fra det private erhvervsliv eller fra andre forvaltninger i Københavns Kommune. Andre er helt friske fra studiet. 

Kombinationen af den nyeste faglige viden og mange års praktisk erfaring gør, at vi får det bedste frem i hinanden. 

Og uanset om du kommer med et kort eller langt CV, har vi opgaver, der både udfordrer, motiverer og udvikler dig.